Frøslevlejren: Besøg Danmarks første fangelejr

Frøslevlejren er en af de mest kendte og symbolske lejre fra den tyske besættelsestid i Danmark. I dag er lejren omdannet til et mindesmærke og museum, hvor man kan se og opleve, hvordan fangerne levede og kæmpede under besættelsen.

Besøg den første tyske interneringslejr i Danmark og bliv klogere på de modige modstandsfolk, der bekæmpede den tyske besættelsesmagt.

Rørende udstillinger om livet som fange

Frøslevlejren står som et mindesmærke om ofrene, tragedierne og modstanden mod den tyske besættelsesmagt. Som museum kan man opleve en af krigens mange mørke sider og betydningen den havde for Danmark frem til krigens slutning.

Her kan man se originale uniformer, nazi-papirer og fotografier fra lejren. Man kan også besøge de originale barakker, som stadig står i lejren, og se, hvordan fangerne levede og sov under de ekstremt hårde forhold.

Der er også en række udstillinger, der viser modstandsbevægelsens historie og betydning for Danmark under besættelsen. Hør de spændende historier om sabotageaktioner, illegale blade og det modige modstandsarbejde.

Museet arrangerer også guidede ture, som tager besøgende rundt i lejren og fortæller historien om fangerne, deres daglige liv og modstandsaktiviteter. Derudover er der ofte foredrag, koncerter og andre arrangementer, som sætter fokus på lejrens historie.

Historien om den tyske fangelejr i Danmark

Frøslevlejren blev opført i marts 1944 nær den dansk-tyske grænse som en fangelejr for danske modstandsfolk og andre, der var mistænkt for at have modarbejdet den tyske besættelsesmagt.

Formålet med Frøslevlejren var at isolere og undertrykke modstandsbevægelsen og skabe en følelse af frygt og magtesløshed blandt den danske befolkning. Men selvom lejren var designet til at bryde modstandsviljen, blev den også et symbol på modstand og håb.

Lejren blev bygget som en trælejr med to etager, og den bestod af en række barakker omgivet af pigtråd og vagttårne. Lejren var udformet, så fangerne var tvunget til at leve under ekstremt hårde forhold, der skulle nedbryde dem både fysisk og mentalt.

I starten var der primært modstandsfolk i lejren, men senere blev den også brugt til at internere jøder, politiske fanger og andre, som var mistænkt for at have en tilknytning til modstandsbevægelsen.

Til trods for de hårde forhold i lejren, formåede mange af fangerne at opretholde et fællesskab og en modstandsvilje, som hjalp dem med at overleve de barske vilkår. De skabte en form for selvstyre i lejren, hvor de på trods af vagternes terror og trusler skabte en form for hverdag og modstand.

Et af de mest kendte eksempler på modstand i lejren var den såkaldte "Frøslev-sang", som blev skrevet af fangerne og senere blev et symbol på modstandsviljen i lejren. Sangen blev sunget under barske forhold, og den gav fangerne håb og mod i en ellers trøstesløs hverdag.

Efter befrielsen af Danmark i maj 1945 blev lejren brugt som en interneringslejr for tyske krigsfanger, inden de kunne komme for en rigsret.