Fiskerestauranter nær Hvide Sande

Skrevet d. 31/08/2018
Hvis fisketuren ikke levede op til forventningerne, eller du blot har lyst til et lækkert måltid, så er der gode muligheder for dette i kystbyerne Hvide Sande og Søndervig.

Der findes nemlig hele 4 fiskerestauranter beliggende i området omkring Hvide Sande. To af dem er placeret ved havnen, en vest for rundkørslen ved slusen og den sidste ligger i den hyggelige ferieby Søndervig.  Derfor er det ideelt at bruge en aften i Hvide Sande eller Søndervig og kombinere det med et lækkert måltid på en af de skønne fiskerestauranter.

 

Kommandobroen by Grantland

Denne fiskerestaurant ligger på første række til en fantastisk udsigt ud over både Hvide Sandes havn og fjord. Her er kvalitet og en hyggelig stemning i højsædet. Til frokost serveres der blandt andet den populære ret Stjerneskud, og til aften findes der retter med både fisk og skaldyr. På denne restaurant kan der også bestilles lækre kødretter.


Restaurant Under Broen

Restaurant Under Broen ligger også ved havnen i Hvide Sande. Omgivelserne på 1. Sal tilbyder en fænomenal udsigt ud over havneområdet. Her serveres der eksklusive retter med fisk, som er fanget af fiskere i området og leveret direkte til havnen. Denne restaurant kan tage titlen, som den vestligst beliggende fiskerestaurant i Danmark. Derfor er den helt tæt på de vandprægede omgivelser.

Restaurant Spisestedet

Denne fiskerestaurant er beliggende vest for den store rundkørsel i Hvide Sande. Her findes der både en fiskebutik og en fiskerestaurant kaldet ”Spisestedet”. Her er der et stort udvalg af både fersk og røget fisk, og især deres eftertragtede fiskebuffet er populær. Langt størstedelen af deres retter stammer fra deres eget røgeri. De opkøber og forarbejder selv deres egne råvarer og har derfor styr på, hvor maden kommer fra.

Restaurant Sandgaarden

Restaurant Sandgaarden er placeret i Søndervig på vej til stranden ved Vesterhavet. Denne restaurant er både en café, hvor der dagen igennem bliver serveret frokostretter, og om aftenen er det primært en gourmetrestaurant med både kød- og fiskeretter. Der tilbydes til aften blandt andet fiskeretter såsom: fisketallerken og smørstegt rødspætte.

 

 

 

 

Læs andre artikler