Photographer: © Frame & Work

Ejer Bavnehøj: Danmarks højeste punkt

Ejer Bavnehøj byder på et naturskønt panorama over det jyske landskab som intet andet sted i Danmark. Her venter en dag i høje luftlag med masser af mulighed for at udforske storslåede vandreruter, lære om områdets rige historie og nyde den friske luft, mens du beundrer den betagende udsigt.

 

Danmarks højeste punkt

I 1953 kunne Ejer Bavnehøj endeligt officielt kalde sig for det højeste punkt i Danmark takket være en måling fra Geodætisk Institut. I mange år var man ellers under den opfattelse at Himmelbjerget var landets højeste punkt, og højdestriden så aldrig ud til at få en ende. På vegne af Ejer Bavnehøjsselskabet kunne Jyllands-Posten meddele, at der var fundet en endelig vinder af den fornemme titel. Med sine mere end 170 meter, kunne Ejer Bavnehøj dog hente sejren hjem over Himmelbjerget, der målte 147 meter.

 

 

Overnatning under stjernerne

Ved Ejer Bavnehøj venter på vandreture i billedskønt landskab, hvor møder både skov og mark. For dem der foretrækker en mere aktiv tilgang, er der mulighed for at cykle på de mange stier, som snor sig gennem området.

Til dem der vil overnatte under den åbne himmel, finder I en shelterplads ved toppen af Møgelhøj med to shelters og en fantastisk udsigt mod syd. Adgang til pladsen er kun mulig via stien. Faciliteterne inkluderer et bålsted med grillrist, bord/bænkesæt og toilet. Brænde skal medbringes selv. Reservationer er ikke nødvendige – pladsen fungerer efter først-til-mølle-princippet.

 

Legepladsen Ma Ram

Den skræmmende heks Ma Ram, som ifølge legenden reddede Ousted Kirke fra at blive ødelagt af Lindormen, er genopstået i et hjørne af Ejer Bavnehøj! Heldigvis er det kun som en sjov legeplads for familiens mindste! Her kan de blive del af fortællingen i tematiserede legeredskaber fra sagnet om Ma Ram.

Læs også