Besøg Egeskov Slot

Tag med på et vaskeægte eventyr i Egeskov Slot og oplev mere end 400 års historie i et levende museum, der stadig er hjem for grevefamilien Ahlefeldt. Egeskov byder ind til en fortryllende dag med leg og fantasi i Europas bedst bevarede vandborg og Danmarks smukkeste have.

 

Slottet i Egeskov

Under dit besøg på Egeskov Slot kan du blandt andet opleve det berømte Veteranbilmuseum, Titianas Palads, originale papirudklip af H.C. Andersen, jagttrofæer og det unikke loftsrum fyldt med serveringsstel fra 1500-tallet og meget mere.

I slotssalene kan du komme tæt på sjældne samlinger, malerier og udstillinger fra 9 generationer af familien Ahlefeldts historie. De mange fortællinger udspiller sig i slottets mange stuer og værelser, hvoraf langt de fleste er åbne for besøgende.

 

  

Danmarks smukkeste have

Kåret som en af de mest spektakulære haver i verden – Egeskov slotshave er uden tvivl et besøg værd. Den blev oprindeligt anlagt i 1713, og med tiden er haven blevet udbygget med nye haverum.

Faktisk er haven gjort op af 14 forskellige individuelle haverum, der alle har unikke præg og stilarter. Eksempelvis er den gamle labyrint et tiltag helt tilbage fra 1730, hvor de første bøgehække blev plantet. Den Engelske Have krones af et stort platantræ, der skygger for spisende gæster i ly for sommersolen. Herfra kan man nyde picnicen med en overtruffen udsigt til slottet. Renæssancehaven er en anden turistfavorit og en af de smukkeste dele af slottets store parkanlæg. Her kan man opleve de skønne franske liljer og, ikke mindst, de formklippede figurer af buksbom.

Parkanlægget kan opleves under hele sommersæsonen.

Læs også