Amalienborg: Besøg hele Danmarks kongeslot

Frederiksstaden i København prydes med nogle af landets smukkeste bygninger, og Amalienborgs fire palæer er ingen undtagelse. Herfra fejrer dronningen og kongefamilien både fødselsdage og bryllupper. Det er også tradition, at dronningen taler til folket på årets sidste dag fra Christian IX's Palæ.

Besøg de fornemme palæer, der danner rammer for nogle af Danmarks største årlige begivenheder.

Kongeboligen i hjertet af København

Planerne for Amalienborg begyndte i 1749, da kong Frederik 5. skænkede grunden for slottet Sophie Amalienborg til byen København i forbindelse med fejringen af sin kongeslægts 300-års regentjubilæum. Sophie Amalienborg var brændt ned under en teaterforestilling, og grunden havde mere eller mindre lagt øde siden 1689.

Hofbygmester Nicolai Eigtved udarbejdede nye slotsplaner efter ønske om at skabe et nyt kvarter med en ny kirke, Marmorkirken, som skulle lede ind på en central plads indrammet af fire identiske palæer. Palæerne skulle bygges efter hofbygmesterens specifikationer af adelige bygherrer, der til gengæld ville få skattefrihed i 40 år for at klare opgaven. De fire palæer stod færdige i 1760, og efter branden på Christiansborg i 1794 blev Amalienborg officielt kongelig residens, hvilket stadigt er tilfældet i dag.

Mens bygningernes rokokoarkitektur anses for at være et af de bedste eksempler på stilarten i landet, var det ikke alt, der gik helt efter planen. Rytterstatuen midt på slotspladsen af Frederik 5. blev først færdiggjort 14 år efter palæerne var opført og endte med at koste mere end hele Amalienborg.

Amalienborg som kongeslot

Gennem tiden har palæerne gennemgået en række restaureringer, men samlet set står de, som de ville have set ud, da de blev opført. I dag bebos Christian IX's Palæ af dronningen, mens Frederik VIII's Palæ rummer kronprinsparret, der flyttede ind efter en omfattende istandsættelse i 2010. Christian VIII's Palæ huser i dag Amalienborgmuseet, der fortæller om Danmarkshistorien set gennem de danske konger Christian 9., Frederik 8., Christian 10. og Frederik 9. I Christian VII's Palæ modtager dronningen kongelige og statslige gæster, hvor også den årlige nytårskur afholdes.

Photographer: © Kim Wyon

Den Kongelige Livgarde

I mere end 350 år har den Kongelige Livgarde stået vagt for kongefamilien, og siden 1794 har vagtparaden været synonym med Amalienborg i både sne, slud og regnvejr. I dag kan livgardens vagtskifte opleves, når de marcherer fra kasernen og mod Amalienborg kort før klokken 12.00.

Selvom Livgardens funktion i dag til dels er ceremoniel, har regimentet stadig en vigtig rolle som vagtkorps og politistøtte. Under 2. verdenskrig måtte livgarden forsvare sig mod de invaderende tyske tropper, der endte med at opgive deres indtog af Amalienborg.