Svampejagt i Danmark

I Danmark er der rig mulighed for at gå på jagt efter svampe. I det fantastiske danske landskab vrimler det med svampe, og derfor er der store chancer for at finde dem. Svampene kan findes flere steder i naturen. Du kan lede efter svampe i den danske natur året rundt, men månederne fra august til oktober er at foretrække.

Hvornår skal man samle svampe?
Muligheden for at samle svampe er idéel efter en regnfuld periode. Netop derfor er efteråret den optimale årstid, da der som regel falder en stor mængde regn. Det er også væsentligt, at der har været en lun og fugtig sensommer. Det beriger skovbunden, og derfor optimeres mængden af svampe i høj grad.

Hvor skal man samle svampe?
Skove og græsmarker er det fortrukne sted at indsamle svampe. Her er betingelsen som fugtig jord opfyldt, og det giver netop svampene bedst mulighed for deres eksistens. Særligt skovene er glimrende til at samle svampe. Omtrent 15 procent af Danmark er dækket af skov, og af den grund findes der med garanti en lettilgængelig skov nær dig. Et andet anbefalelsesværdigt sted er græsmarker og mere specifikt de græsmarker, hvor der befinder sig heste. For eksempel vokser den populære svamp ”champignon” bedst i nærheden af hestens afføring. Så find et sted i naturen, som lever op til kravene og begiv dig af sted på svampejagt.

Hvad er reglerne for svampejagt?
Der findes mange steder i Danmark at samle svampe. Af den grund er der nogle få regler at tage hensyn til. I de danske statsskove er reglerne rimelige frie, hvor der som regel er åbne muligheder for frit at samle svampe. Hvis der er sat informationer op i den enkelte skov omkring indsamling af svampe, er det selvfølgelig vigtigt, at man følger disse.

I de danske privatskove er reglerne en smule anderledes. Her må man befinde sig fra kl. 07.00 om morgenen til solnedgang, hvor det skal foregå til fods. Man må udelukkende færdes på de anlagte stier og veje, også selvom det kan være fristende at begive sig længere ind i skovene.

Udstyret til den ideelle svampejagt
Man behøver umiddelbart ikke noget specielt udstyr for at samle en god portion svampe, men der er alligevel noget, der er mere praktisk end andet:

  • En kurv - så svampene ikke bliver mast i en pose
  • En svampebog - så du selvfølgelig kun tager spiselige svampe med hjem
  • En mindre kniv kan være praktisk, f.eks. en lommekniv
  • Ordentlig påklædning efter vejret

Kom afsted - på Discover Denmark kan du finde meget mere information omkring den danske natur og netop finde den ideelle skov til svampejagt nær dig. Alt, du blot skal gøre nu, er at tage kurven under armen og begive dig ud på en spændende svampejagt.

Læs også