Naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Skrevet d. 31/10/2019
I Ringkøbing-Skjern Kommune findes en enestående natur. Kommunen er den største i landet med sine cirka 1.500 km² og byder blandt andet på det brusende Vesterhav, Ringkøbing Fjord, cykelruter, hundeskove og mange andre aktiviteter i naturen.

Vesterhavet
Vesterhavet findes ved den vestlige side af Jylland. I Ringkøbing-Skjern Kommune findes der skønne byer, der strækker sig ud mod Vesterhavet. Af disse kan turistbyerne Søndervig og Hvide Sande nævnes. Her findes der brede sandstrande med nyanlagte terrænstier, så det er let tilgængeligt at besøge Vesterhavet. 

Tilbage i 2014 blev Søndervig Strand kåret til årets bedste strand i Danmark. Stranden i både Hvide Sande og Søndervig er vedligeholdt, og i sommerperioden er der livreddere til stede ved stranden i begge byer. 

Ringkøbing Fjord
Fjorden er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune og er cirka 30 kilometer lang og 2-5 meter dyb. Den afskærmes fra Vesterhavet med en lang tange kaldet Holmslands Klit. Tangen afbrydes kun af slusen i havnebyen Hvide Sande. Den medvirker til at regulere vandet, så man undgår oversvømmelser. 

I Fjorden er der i dag et rigt plante- og dyreliv, så der er gode muligheder for fiskeri i Fjorden. I havnebyerne rundt om fjorden kan der oftest gøres en god fangst og en god handel. Der kan også bades i Fjorden, hvilket der blandt andet er gode muligheder for i fjordbyen Ringkøbing. Her findes en lang badebro ud i Fjorden. 

Ringkøbing Fjord er desuden kendt for at være et rigtig godt sted for surfere, kitesurfere og til stand-up-paddling. Der er derfor rig mulighed for at benytte den lavvandede fjord til vandaktiviteter, hvilket flere byer og feriebyer rundt om fjorden også er kendt for. 

Hundeskove
I Ringkøbing-Skjern Kommune findes der 6 hundeskove:

Hoverdal Hundeskov
Videbæk Hundeskov
Skjern Hundeeng
Ringkøbing Hundeskov - Femhøjsande Plantage
Kirkeskoven Hundeskov
Tarm Hundeskov

I hundeskoven kan du lade hunden boltre sig i naturskønne omgivelser. Nogle gange skal det foregå i snor, men mange steder kan du lade hunden løbe frit, forudsat hunden er under kontrol af hensyn til de andre gæster og hunde. Nærmere information er skiltet i skovene, så man er sikker på reglerne i den pågældende skov. I de fleste skove findes der borde, bænke, bålpladser og legepladser, så hele familien kan deltage og være sammen om en aktiv dag. 

Find en hundeskov nær dig her

Aktiviteter i naturen
I kommunen findes der mange forskellige aktiviteter, der er kombineret med naturen. Der kan blandt andet dyrkes motion, fiskes, surfes, vandres, studeres fuglereservater, eller du kan nyde en dag ved de mange skønne strande. Alle disse aktiviteter kan der læses meget mere om på: https://discoverdenmark.dk, så du kan finde dit ideelle sted.

Cykling
Danmark er kendt for at være et land med mange cyklister. Cyklen er ofte også den primære kilde til transport hos mange borgere og især unge. I Ringkøbing/Skjern Kommune tilbydes der også mange forskellige interessante cykelruter. Man kan blandt andet tage på en cykeltur langs vestkysten tæt på Vesterhavet. Her er der etableret en naturskøn cykelrute kaldet ”Vestkystruten”, som følger hele vestkysten gennem Jylland. Derfor er der god mulighed for at komme helt tæt på naturen i kommunen på sin cykeltur.
Læs mere om “Vestkystruten” her

”Fjorden rundt” er et årligt cykelløb i juni måned i Vestjylland. Der konkurreres om at cykle 105 km rundt om Ringkøbing Fjord, og både amatører, erfarne og professionelle kan deltage. Deltagelse til løbet og mere information kan ske via http://www.fjorden-rundt.dk. Hvis man ikke bærer konkurrencegenet, kan denne rute også nydes uafhængigt af løbet og på andre tidspunkter af året.

Hvis man ikke selv har en medbragt cykel, er der i kommunen også god mulighed for udlejning af disse. Flere cykelforretninger eller feriepartnere tilbyder cykler i alle afskygninger, til alle aldre og en fornuftig pris, så alle kan tilbringe en dag på cykel rundt i kommunen. Find cykeludlejning nær dig på https://discoverdenmark.dk/

 

Foto: Niclas Jessen

Læs andre artikler