Tilbage til søgning

Oplev de vildeste faldskærmsudspring - Struer Havn

Fjordvejen
7600 Struer

Fra: 10:00 - 11. August 2018
Til: 22:00 - 11. August 2018

Oplev de vildeste faldskærmsudspring - Struer Havn

kategorier: Underholdning Ekstremsport Vandsport Børneaktivitet Adrenalin kick
Udendørs
En helt ny  ekstremsportsfestival ser dagens lys i Struer Havn den 11. august. Højdepunktet bliver en hæsblæsende opvisning i den helt nye VM-disciplin SWOOP Challenge, som nok skal få adrenalinen til at koge hos det fleste. og giver besøgende og borgere i Lydens By et luft- og adrenalinshow i international klasse.

Publikum kan se med helt gratis og tæt på fra havnekanten, når nogle af verdens dygtigste elitefaldskærmsudspringere folder sig ud og på én gang beviser og ignorerer tyngdeloven ved at kaste sig ud i minimale faldskærme fra 1500 meters højde for at kunne udføre stunts og tricks med op til 150 km/t lige inden landing.

Struer Kommune har  indgået en aftale med eventvirksomheden A.Sport om etablering af ny ekstremsportsfestival i Struer, hvor der lægges vægt på at involvere aktiviteter i luften, på vandet og til lands. En lang række lokale sponsorer er med til at løfte begivenheden sammen med kommunen.

Trækplasteret til dette års arrangement bliver besøget af Swoop Challenge-springere. Lokale og besøgende fra nær og fjern kan således se frem til en action- og adrenalinfyldt sommerlørdag på havnefronten i Struer med blikket rettet opad mod himmelhvælvets menneskelige kanonkugler.

Detaljerne omkring arrangementet, dets format og program for selve den 11. august falder på plads i de kommende uger, men sikkert er det, at interesserede trygt kan reservere kalenderen og invitere venner og familie til Struer til en dag med professionelt luftshow i særklasse og masser af vandaktiviteter og fest på havnen.

Skriv en besked til Oplev de vildeste faldskærmsudspring - Struer Havn