Tilbage til søgning

Landal GreenParks

Vesterhavsvej 81
6830 Nørre Nebel

Book online

Landal GreenParks

kategorier: MUST SEE Badeland Børneaktivitet Overnatning Ferielejlighed Feriecenter
Indendørs Udendørs
Bo på en af Landal GreenParks 7 fantastiske ferieparker lige midt i den danske natur!
 
Hos Landal GreenParks bor du i feriebolig lige midt i den danske natur, hvor du kan opleve kilometerlange strande, smukke udsigter, grønne skove og meget mere. Parkerne byder på et væld af faciliteter og masser af aktiviteter alt fra cykling, vandreture, golf til en strandferie ved havet. Der er aktiviteter for alle aldre så uanset om I rejser som børnefamilie, par, flere generationer eller måske en vennegruppe, så er der nogen for enhver smag.
 
Hos Landal får du altid:
  • Egen feriebolig i naturskønne omgivelser
  • Gratis aktiviteter og faciliteter
  • Fri adgang til svømmehal/badeland
  • Gratis wifi
  • Valgfri ankomst- og afrejsedag
  • Slutrengøring med i prisen

Bestil via landal.dk eller ring til vores kontaktcenter på tlf. +4570232030

Læs mere om hver enkelt park herunder.
 
 
Midt i det varierede landskab ved Limfjorden ligger Landal Rønbjerg, en ideel feriepark med mange aktiviteter og faciliteter. De aktive gæster kan udfordre sig selv på wakeboard- eller forhindringsbanen. Eller foretrækker I afslapning? Så kan I spille minigolf eller besøge det nye vildmarksområde med vildmarksbad og sauna med kig ud over søen. Nyd roen imens børnene underholder sig selv og bruger timevis på alle aktiviteterne på parken. 
Parken har et indendørs, tropisk badeland, hvor I kan suse ned ad rutsjebanen og plaske rundt i timevis. Parken byder også på legeplads, stort indendørs legeland, hvor børnene kan klatre på en klatrevulkan, bowling og meget andet.
 
Vil I både have brede sandstrande, Vesterhav, rå klitter, dybe skove, tropisk badeland og masser af andre sjove faciliteter så er Landal Seawest det perfekte sted for jer.
Parkens tropiske badeland er det helt store trækplaster, hvor I kan få timevis af sjov til at gå med at suse ned af vilde rutsjebaner, udfordre sig selv i bølgebassinet eller introducere de mindste for vandplaskeri i børnebassinet.
Parken byder også på bowling, minigolf, musikskov og sportsbaner og når I er blevet sultne efter dagens aktiviteter så kan I få et dejligt måltid i parkens restaurant.

Landal Søhøjlandet:
Midt i Gjern Bakker ligger Landal Søhøjlandet omgivet af det kuperede terræn og med masser af mulighed for friluftaktiviteter såsom vandreture, mountainbiking, paddleboard på søerne og meget mere. Efter en aktiv dag kan I trække jer tilbage i egen feriebolig og nyde samværet eller få stillet sulten i parkens restaurant. 
På parken kan du opleve tropisk vandland med rutsjebaner, boblebad og soppebassin til de mindste. Derudover finder du klatrevæg, sporthal, bueskydning, minigolf og meget andet.
 
Beliggende i flotte maritime omgivelser nær Nationalpark Mols Bjerg finder du Landal Ebeltoft som summer af sommerlig hygge og romantik. Ferieboligerne ligger næsten på vandet og du kan sidde på din terrasse eller balkon og nyde stemningen. Skal pulsen lidt op så tag et slag tennis, svøm en tur i den indendørs svømmehal eller tag på opdagelse på mountainbike i områdets fantastiske natur.
 
Bo med udsigt til de fantastiske sandstrande ved Skagerrak og det brusende Vesterhav på Landal Fyrklit. Her har du den rå natur helt tæt på og masser af aktiviteter på parken såsom inden- og udendørs pool med rutsjebane, tennis, beachvolley og minigolf. Blæser den friske vesterhavsvind lidt for meget, så kan I rykke indendørs i spillerummet eller legerummet. Her er masser af aktiviteter for hele familien.
 
Idyllisk placeret lige ud til vandet ved Fænøsund, omgivet af skov og med Hindsgavl Dyrehave lige i baghaven finder du Landal Middelfart. Her er du alle muligheder for en aktiv ferie med masser af vandsportsaktiviteter i området og hyggelige timer på parken. Parken har både inden- og udendørs swimmingpool samt soppebassin til de mindste, gameroom, minigolfbane, bålplads, kreativt værksted og meget mere. Skal børnene brænde krudt af så slip den løs på den udendørs legeplads med hoppepude.
 
Vil du bo lige ud til stranden? Kun 400 meter fra Nordjyllands smukke, brede sandstrand ved Vesterhavet ligger Landal Grønhøj Strand. Parken byder på både inden- og udendørs pool med rutsjebaner, men I kan selvfølgelig også hoppe en tur i Vesterhavet. Imens du slapper af ved ferieboligen kan børnene få nye venner på legepladsen eller brænde krudt af i det indendørs legerum. Vil I være aktive sammen som familie så kan I boltre jer i de mange aktiviteter som fx. sportsbaner, sportshal, minigolf, street hockey med mere.
 
 

Skriv en besked til Landal GreenParks