Oplysninger

Henner Friisers Hus

Brogade 8, 5500 Middelfart

Henner Friisers Hus

Besøg det flotte Henner Friisers Hus og oplev de tre forskellige udstillinger som huset rummer. 


I stueetagen tager historien udgangspunkt i selve renæssancehuset og dets placering i den gamle bydel. Her fortælles om tiden hvor huset var gæstgiveri og om hvilken by, det var man mødte, hvis man som rejsende kom hertil omkring år 1800. 

På 1. sal er det de gode historier fra Middelfart, der er i centrum. Historien om marsvinjagten har fået plads til at brede sig. Udstillingen er især

rettet mod børn, der kan undersøge marsvindukker i naturlig størrelse, lære om marsvinets biologi i tegninger eller prøve lykken som marsvinjægere i et nyt interaktivt spil. 


På 2. sal er det den kronologiske fortælling om byen og oplandets historie fra 1500-tallet og frem til i dag, der er i fokus. I udstillingen kan man gå på opdagelse i en model af Middelfart by anno 1801 og se ting fra Middelfart og oplands historie bl.a. effekter fra herregården Hindsgavl i 1700-tallet til dagligdagsvarer fra supermarkedet Pryds i 1970´erne.

 

Tag børnene med på museet og løs opgavearket med Henner Friisers 11 hemmeligheder hvor I skal på jagt efter de skjulte små rum i udstillingen for at finde svar på de 11 hemmeligheder. 


Kultur