Tilbage til søgning

Breinholtgård Golfklub

Kokspangvej 17
6710 Esbjerg V

Breinholtgård Golfklub

kategorier: Golf Udendørssport
Udendørs

Naturskønne omgivelser med både åbne vidder, søer og anlagte skove. Det er noget af det, du kan forvente, når du besøger Breinholtgård Golfklub, der betragtes som et af landets bedste golfanlæg.

En udfordrende bane

Med sin placering i udkanten af Esbjerg vil du blive frisket op af vestenvinden, og du kan samtidig forvente at blive udfordret på banen. Den vekslende natur er nemlig ikke kun anlagt for at behage øjet, den er også anlagt for at gøre banen udfordrende. I skovområdet vil du være nødt til at slå langt og lavt, og omkring søerne er et præcist skud nødvendigt. Du kan med andre ord godt glæde dig. 

Danmarks bedste golfanlæg?

Danmark har mange flotte golfbaner, men Breinholtgård Golfklub kan noget særligt. Den er både helt utrolig smuk, udfordrende og samtidig har den en meget afslappet atmosfære, og det gør klubben til en af Danmarks bedste. Besøger du golfklubben kan du forvente 27 flotte og varierende huller og derudover et par 3-bane med 9 huller. Det gør også, at banen henvender sig til både garvede og grønne golfspillere. 

Skøn restaurant

Grøn eller garvet – det er altid dejligt at kunne slappe af med noget koldt og en let servering efter en dag i golfens tegn. Du skal derfor unde dig selv at afslutte dagen med lidt godt til ganen på en af restaurantens to terrasser med udsigt over den billedskønne bane. 

Naturskønne omgivelser, udfordrende baner, skøn restaurant og meget mere – Breinholtgård Golfklub skal opleves.

Skriv en besked til Breinholtgård Golfklub